Budrunde ved boligkøb: Regler, bud og hvad mægleren må

Når flere købere er interesserede i den samme bolig, ender det ofte i en budrunde. Det kan gå stærkt, og det er let at føle sig presset til at byde højere eller skrive under hurtigere, end man egentlig ønsker.

I denne guide gennemgår vi, hvordan en budrunde foregår, hvilke regler der gælder, og hvordan du beskytter dig selv.

Hvad er en budrunde?

En budrunde opstår, når en sælger modtager bud fra flere interesserede købere. Mægleren kontakter typisk budgiverne og giver dem mulighed for at forbedre deres bud inden for en frist.

Der er ingen lov, der fastlægger, præcis hvordan en budrunde skal foregå. Forløbet styres af mægleren på vegne af sælger, inden for de regler der gælder for ejendomsmæglere.

Hvilke regler gælder for budrunder?

Selvom budrunden ikke er reguleret i detaljer, gælder der nogle grundlæggende rammer:

• Mægleren repræsenterer sælger. Mæglerens opgave er at opnå den bedste handel for sælger. Mægleren er ikke din rådgiver.
• Mægleren skal følge god ejendomsmæglerskik. Det følger af lov om formidling af fast ejendom m.v. Mægleren skal blandt andet handle loyalt og redeligt og må ikke give vildledende oplysninger.
• Mægleren skal forelægge buddene for sælger. Det er sælger, der beslutter, hvilket bud der skal accepteres.
• Sælger bestemmer selv. Sælger er ikke forpligtet til at vælge det højeste bud. Andre forhold som overtagelsesdag, finansiering og forbehold kan veje tungere.

Må mægleren lyve om et andet bud?

Nej. Det strider mod god ejendomsmæglerskik, hvis mægleren bevidst oplyser, at der er et andet bud, når der ikke er det, eller giver forkerte oplysninger om et bud for at presse prisen op.

Mægleren har dog ikke pligt til at fortælle dig, hvem de andre budgivere er, eller præcis hvad de har budt. Mægleren kan også lovligt oplyse, at der er andre interesserede, hvis det er rigtigt.

I praksis kan det være svært at bevise, at et andet bud ikke eksisterede. Har du mistanke om, at mægleren har givet urigtige oplysninger, kan du klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsformidling. Har du lidt et økonomisk tab, kan der i visse tilfælde også være grundlag for et erstatningskrav.

Er dit bud bindende?

Giver du et skriftligt bud, ofte i form af en købsaftale, du har underskrevet, er det som udgangspunkt et bindende tilbud inden for den acceptfrist, der er angivet. Accepterer sælger buddet inden fristen, er der indgået en aftale.

Som forbruger er du dog beskyttet af fortrydelsesretten, og har du fået indsat et advokatforbehold i købsaftalen, kan du træde ud af handlen, hvis din advokat ikke kan godkende den. Læs mere i vores guide til fortrydelsesfristerne ved boligkøb og om, hvornår en købsaftale er bindende for køber.

Sådan beskytter du dig i en budrunde

1. Sæt din smertegrænse på forhånd. Aftal med banken, hvor meget du kan og vil betale, før budrunden starter.
2. Byd altid med advokatforbehold. Det giver dig tid til at få købsaftalen og handlens dokumenter gennemgået, uden at du risikerer at miste boligen.
3. Byd skriftligt og med en klar acceptfrist.
4. Vær opmærksom på vilkårene, ikke kun prisen. Overtagelsesdag og forbehold kan være lige så vigtige.
5. Lad dig ikke presse til at fjerne forbehold for at få buddet accepteret.
6. Bed om skriftlig bekræftelse, når mægleren oplyser om andre bud eller frister.

Hvad hvis sælger vælger en anden køber?

Sælger kan som udgangspunkt frit vælge, hvilket bud der skal accepteres, så længe sælger ikke allerede har accepteret dit bud. Har sælger accepteret dit bud inden for acceptfristen, er der derimod indgået en aftale. Spørgsmålet om, hvorvidt sælger kan trække sig fra en underskrevet aftale, har vi gennemgået i artiklen kan sælger fortryde en underskrevet købsaftale?

Få hjælp, før du byder

En budrunde kan gå hurtigt, men et advokatforbehold giver dig tid til at få handlen gennemgået. Hos Julian Jensen Advokat gennemgår vi købsaftalen og handlens dokumenter, så du ved, hvad du byder på.

Det indgår i vores komplette køberpakke til fast pris. Kontakt Julian Jensen Advokat, før du afgiver dit bud.