Fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt sikrer, at dine ønsker bliver respekteret, hvis du en dag mister evnen til selv at træffe beslutninger. Med en gyldig fuldmagt kan du trygt udpege en person, du stoler på, til at handle på dine vegne inden for økonomi, bolig og personlige forhold. Vi hjælper dig med at udforme en klar og juridisk holdbar aftale, der tager højde for netop din situation. Det giver både dig og dine pårørende ro og tryghed i fremtiden.

Bedømt til 4.7 ud af 45 anmeldelser
Din behandler
Julian Jensen
Advokat
Start din sag i trygge hænder
Tak for tilmeldingen, vi ses snart
Der gik noget galt, prøv igen senere

Sikrer hvem der skal varetage dine interesser, hvis du bliver ude af stand hertil

Hvis du en dag bliver ramt af alvorlig sygdom, som f.eks. demens eller en anden form for tab af mental kapacitet, eller hvis du kommer ud for en ulykke, og du ikke har oprettet en fremtidsfuldmagt, mister du selv muligheden for at bestemme, hvem der skal tage vare på dine personlige og økonomiske forhold. I sådanne tilfælde vil det være en offentlig myndighed – Familieretshuset – der uden dit samtykke og uden at inddrage dig kan beslutte at iværksætte et værgemål. Det betyder, at en værge, du ikke selv har valgt, kan blive udpeget til at handle på dine vegne.

En fremtidsfuldmagt er derfor reelt set relevant for alle over 18 år.

Derfor anbefaler vi, at du på forhånd opretter en fremtidsfuldmagt. Med en fremtidsfuldmagt kan du som fuldmagtsgiver selv vælge én eller flere personer, du har tillid til, som i fremtiden skal kunne handle på dine vegne, hvis du en dag ikke længere selv er i stand til at træffe beslutninger. Fuldmagten træder først i kraft, når du ikke længere selv har evnen til at varetage dine forhold, og den registreres officielt, så både dine nærmeste og f.eks. banker og myndigheder kan forholde sig til den.

Fremtidsfuldmagt

Vi tilbyder at udarbejde en fremtidsfuldmagt for en fast pris på 2.500 kr. inkl. moms. Prisen dækker både rådgivning og udarbejdelse af en fuldmagtsaftale, der passer til dine behov.

TILBUD – få to fremtidsfuldmagter til 4.000 kr. inkl. moms og spar 1000. kr. inkl. moms.

2.500 kr.

Hvem kan du vælge som fremtidsfuldmægtig – og hvordan bliver de overvåget?

Som udgangspunkt har du frihed til selv at vælge, hvem du ønsker skal være din fremtidsfuldmægtig. Det er en person, du har tillid til, og som fremadrettet skal varetage dine interesser, hvis du en dag ikke længere er i stand til det selv. Der gælder dog visse krav til den, du udpeger: På det tidspunkt, hvor fremtidsfuldmagten sættes i kraft, skal din fremtidsfuldmægtig være fyldt 18 år, må ikke være under værgemål og må heller ikke selv have en fremtidsfuldmagt, der er trådt i kraft.

Selvom du vælger fuldmægtigen, er der stadig en form for offentlig kontrol. Familieretshuset fører et såkaldt “hvilende tilsyn” med fremtidsfuldmægtige. Det betyder, at de ikke løbende overvåger fuldmagtsforholdet, men kan gribe ind, hvis de bliver opmærksomme på forhold, der strider mod dine interesser – f.eks. via en henvendelse fra en pårørende eller en anden relevant part.

Hvis Familieretshuset vurderer, at der er grund til bekymring, kan de iværksætte en tilsynssag. Som følge heraf kan de stille krav til din fremtidsfuldmægtig – f.eks. om at føre regnskab, eller at foretage eller undlade bestemte dispositioner. I alvorlige tilfælde har Familieretshuset også mulighed for helt at sætte fremtidsfuldmagten ud af kraft.
Vi kan hjælpe dig med at oprette en fremtidsfuldmagt, hvor du giver udtryk for dine ønsker – kontakt os for at høre nærmere herom.

Fordele ved en fremtidsfuldmagt

  1. Der er mange fordele ved at have en fremtidsfuldmagt. Først og fremmest bevarer du kontrollen over, hvem der skal repræsentere dig og varetage dine interesser – både i forhold til din økonomi og i personlige forhold som bolig, sundhed og pleje. Du bestemmer selv, hvilke områder fuldmagten skal dække, og du kan tilpasse den dine behov og ønsker.
  2. Derudover sikrer du dig mod at blive underlagt et offentligt værgemål, hvor det er systemet – og ikke dig selv – der afgør, hvem der skal handle på dine vegne. Med en fremtidsfuldmagt undgår du, at dine nærmeste pludselig står uden handlemuligheder i en krisesituation, og du undgår, at uvedkommende eller tilfældigt udpegede personer træffer beslutninger for dig.
  3. Endelig giver fremtidsfuldmagten også klarhed og tryghed – både for dig selv, for den eller de fuldmægtige, du vælger, og for tredjeparter som f.eks. din bank. Når fuldmagten er registreret og træder i kraft, er det tydeligt, hvem der har ret til at handle på dine vegne, og hvilke beføjelser de har. Det skaber ro og sikkerhed for, at dine ønsker og interesser bliver respekteret, hvis du en dag ikke selv er i stand til at sikre det.

Sådan er processen:

  1. Indledende samtale: Vi mødes eller taler over telefonen for at afdække dine behov og ønsker.
  2. Udarbejdelse af fremtidsfuldmagt: Advokaten udarbejder din fremtidsfuldmagt og sikrer, at den overholder alle juridiske krav.
  3. Godkendelse, tinglysning og underskrift: En fremtidsfuldmagt skal tinglyses ved tinglysningsretten før den skal underskrives ved en notar, som vi hjælper med. Du gennemgår dokumentet og underskriver det digitalt via MitID efter vores anvisning.
  4. Notarbesøg: For at gøre fuldmagten gyldig skal du underskrive den foran en notar. Vi hjælper dig med at booke tid og forbereder dig til mødet.
  5. Opbevaring og registrering: Fremtidsfuldmagten bliver registreret i Fremtidsfuldmagtsregisteret, hvor den ligger klar til aktivering, hvis behovet opstår.

Tag første skridt mod tryghed og sikkerhed for dig og dine nærmeste – kontakt os i dag for at komme i gang.”

Sådan fordeles arven uden testamente

Vælg den situation der passer til jer

Ugift samlevende med børn
  • Barnet arver hele formuen
  • Partner arver intet
Ugift samlevende uden børn
  • Dine forældre arver hvis I ikke er gift
  • Hvis dine forældre ikke er i live, arver søskende eller deres børn

Gift med børn
  • Din ægtefælle arver 50% af din del af formuen
  • Dine børn vil arve de resterende 50%
Gift uden børn
  • Din ægtefælle arver hele formuen
  • Når længstlevende går bort, vil formuen fordeles mellem forældre eller søskende
Alene med børn
  • Dine børn arver hele din formue
Alene uden børn
  • Dine forældre arver hele din formue
  • Såfremt dine forældre ikke lever, arver dine søskende

Glade kunder

Bedømt til 4.7 på Trustpilot

Simpelthen den bedste boligadvokat.Vi har tidligere brugt Julian og er kun blevet positivt overasket. Her får man virkelig noget for pengene. Der er altid hurtig respons, og så er han særdeles grundig.
Thomas
Klient
Jeg har haft stor glæde af Julian både ifm. en byggesag, ved køb af lejlighed i København og siden ifm. udfærdigelse af lejekontrakt. Julian svarer hurtigt og er grundig. Jeg vil bestemt bruge ham endnu en gang, hvis jeg får behov for advokatbistand igen.
Klient
Jeg kan virkelig anbefale Julian.Super rar og empatisk person og var virkelig proaktiv omkring mulige løsninger ifm. Huskøb og overdragelse. Jeg havde også pludselig behov for udarbejdelse af samejeerklæring, som var enormt uoverskueligt for mig - Her var Julian igen enormt forstående og god til at udarbejde et dokument med mig, hvor betalingen først faldt da JEG var 100% tilfreds.
Klient
En fantastisk service, hvor der altid er hurtigt svar, samt en fornuftig pris.
Vi bor selv i midtjylland, trods distancen har der ikke manglet nogen former for kommunikation. Har brugt Julian ift. Bolig køb og der har været professionalisme hele vejen, han ringede og brugte omkring en halv time for at gennemgå kontrakten, hvor alt var i skønneste orden.
Thomas S.
Klient
Super god og kompetent sagsbehandling! Og rare mennesker at arbejde sammen med.
Peter
Klient
Julian Jensen hjalp os trygt gennem vores første boligkøb. Han var grundig og sørgede for, at alle forbehold, servitutter og dokumenter blev gennemgået punkt for punkt. Vi følte os godt guidet fra start til slut og fik svar på alle de spørgsmål vi havde. Det gav os ro i maven, at vide der var styr på alt det juridiske.
Oscar
Klient
Fik grundig og god sparring på en række juridiske spørgsmål knyttet til kunstbranchen. Rådgivningen og hans perspektiver satte mig i en bedre forhandlingsposition. Kan på det varmeste anbefale Julian Jensen som advokat.
Asmund
Klient
Advokat Julian Jensen får hermed min varmeste anbefaling for sin professionalisme og grundighed. Jeg skulle have hjælp i forbindelse med udarbejdelse af en lejekontrakt ASAP og fik hurtigt afklaring på alle mine spørgsmål. Kontrakten kunne sendes afsted til underskrift med ro i maven!
Christoffer
Klient

Få svar nu

Tak for din besked, vi vender tilbage snart
Der opstod en fejl, prøv venligst igen senere