Din ansvarlig advokat
Julian Jensen
Advokat
.svg)
Når I overvejer særeje, er det vigtigt at tage stilling til, om aftalen skal gælde hele jeres formue, eller om den kun skal omfatte enkelte aktiver.
Selvom loven sætter nogle rammer, er der stor mulighed for at sammensætte særejet, så det passer til jeres konkrete ønsker og behov – både hvad angår hvilke aktiver, der skal undtages, og hvordan aftalen skal fungere over tid.
Særejet sker gennem enten valget af fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje eller kombinationssæreje - læs evt. mere herom på vores blogindlæg: Hvad er særeje? Hvilken type skal man vælge i sin ægtepagt? Kort sagt er forskellen her, hvad der sker ved dødsfald, da alle holdes adskilt ved skilsmisse eller seperation.
Hvis I vælger, at alt skal være særeje, betyder det, at hver ægtefælle beholder ejerskabet over sine værdier – både det, man allerede ejer, og det, man erhverver i fremtiden.
Alternativt kan særejet begrænses til bestemte aktiver eller værdier. Man kan også lade alt, man ejer på tidspunktet for ægteskabets indgåelse være særeje, mens fremtidige erhvervelser fortsat indgår i formuefællesskabet.
Bemærk igen, at hvordan det konkret deles ved dødsfald kommer an på valget af særejetype (fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje eller kombinationssæreje):
Læs mere her.
I kan vælge, at arv eller gaver fra familie skal være særeje. Det betyder, at dette holdes uden for deling, mens resten af formuen deles.
Hvis I som ægtefæller ønsker, at arv og gaver ikke skal indgå i en eventuel formuedeling – eksempelvis for at sikre, at værdierne forbliver i den enkelte familie – kan I aftale dette i en ægtepagt ved at gøre arv og gaver til særeje.
Det præciseres typisk, at der er tale om arv og gaver fra tredjemand. Dermed afgrænses ordningen, så overførsler mellem ægtefællerne ikke automatisk bliver omfattet af særejet.
Den øvrige formue vil fortsat være en del af formuefællesskabet og skal derfor deles efter de almindelige regler, medmindre I aftaler en anden ordning i ægtepagten.
Arv kan også være gjort til særeje allerede fra arvelader eller gavegiver.
Når man modtager arv eller en gave fra et familiemedlem, er der ofte et ønske om, at værdierne forbliver i ens egen familie og ikke skal indgå i en deling med ægtefællen ved skilsmisse eller dødsfald.
Det er muligt allerede fra gavegiver eller arveladers side selv at bestemme, at arven eller gaven skal være særeje, fx ved at fastsætte det i et testamente. Dette betyder, at denne arv allerede er særeje uden en ægtepagt.
I kan også bestemme, at en bestemt andel af formuen skal være særeje.
I har mulighed for at en bestemt brøkdel eller procentdel af en ægtefælles formue skal være særeje.
Eksempelvis at de første 60% af mandens formue skal være særeje, hvor de resterende 40% indgår i delingsformuen. Det betyder, at hustruen vil få 20% af mandens formue i tilfælde af ægteskabets opløsning. Dette kaldes også for brøkdelssæreje.
Alternativt har I også mulighed for at bestemme, at en brøkdel skal være fx fuldstændigt særeje og den resterende del brøkdel skal være kombinationssæreje.
I har som ægtefæller tilsvarende mulighed for at et specifik bestemt beløb af en ægtefælles formue skal være særeje, og derfor ikke indgå i bodelingen. Dette kan også ske i forbindelse med en genstand, investering eller aktiv - læsnærmere nedenfor.
Et af de mest anvendte er, at man gør en enkelt genstand eller flere aktiver til særeje, som fx en bolig, bil, virksomhed, aktier eller arvesmykker. Dette kaldes også genstandsbestemt særeje.
Alt, hvad der ikke er udtrykkeligt udpeget som særeje, vil ved samlivets ophør blive delt ligeligt, da den øvrige formue anses for delingsformue.
I har som ægtefæller også mulighed for at gøre et bestemt beløb af et aktiv eller investering til særeje. Eksempelvis de første 500.000 kr. af et hus til vedkommendes særeje - læs nærmere om sumsæreje.
Det giver jer fleksibilitet. Det kan fx benyttes, hvis den ene af jer har lagt hele udbetalingen til huset, mens I sammen betaler af på lånet - ægtefællen er sikret sin udbetaling.
Det er tilsvarende muligt for jer som ægtefæller at lave en ægtepagt, hvor alt er særeje på nær et bestemt beløb, som skal være delingsformue. Det kaldes sumdeling.
Ved sumdeling gør et bestemt beløb eller en bestemt værdi af aktiver til delingsformue, mens resten anses som særeje.
Den modsatte fordeling kaldes sumsæreje, og er når I har delingsformue på nær bestemte genstande eller beløb, som anses for at være særeje, som nævnt ovenfor.
Denne type bruges ofte, hvis man vil kompensere en ægtefælle, som ikke har en lige så stor formue eller sikre at vedkommende kan opretholde en vis levestandard efter ægteskabets opløsning.
Det er også muligt at lade gæld være særeje. I kan enten aftale, at al gæld – både eksisterende og fremtidig – tilhører den enkelte, eller at det kun gælder bestemte gældsposter, fx studiegæld eller lån til en bestemt kreditor.
En sådan løsning betyder, at det alene er jeres formuer, der indgår i en eventuel deling ved skilsmisse, mens gælden holdes udenfor. På den måde undgår I, at gælden trækker formue fra den anden ægtefælle ved skilsmisse, hvis en ægtefælle har en betydelig gæld.
Herudover kan ægtefæller også aftale, at særejet gøres tidsbegrænset eller gradvist ´nedtrappes over en aftalt periode, fx 20–30 år.
Dette giver ægtefællerne mulighed for at gradvist at gå fra særeje til ligedeling, når ægteskabet har varet længe nok.
Aftalen skal baseres på faste tidsfrister – ikke usikre begivenheder som fx at få børn. For eksempel kan særejet reduceres med en fast procent hvert år.
Hvis man køber et aktiv med penge, der både består af både sine særejemidler og delingsformue, opstår der automatisk et såkaldt brøkdelssæreje. Særejet forsvinder derfor ikke alene af denne grund. Dette følger direkte af Ægtefællelovens § 24.
Brøkdelssærejet vil blive fastsat ud fra forholdet mellem de midler, der er anvendt til købet.
Hos JULIAN JENSEN ADVOKAT tilbyder vi landsdækkende advokatrådgivning, og står vi klar til at hjælpe, hvis du ønsker vores bistand i forbindelse med oprettelse af jeres ægtepagt
Kontakt os på +45 27280151 eller jj@julianjensenadvokat.dk for at høre nærmere.
Du er også velkommen til at tage kontakt, uanset om dine spørgsmål vedrører andet.
Svar på det der bekymrer dig mest.
