Din ansvarlig advokat
Julian Jensen
Advokat
.svg)
Hvis I som ægtefæller ønsker selv at bestemme, hvordan jeres formuer skal fordeles ved en eventuel separation eller skilsmisse, kan I oprette særeje. Med særeje aftaler I, hvilke værdier der ikke skal deles, hvis ægteskabet ophører.
En sådan aftale giver jer mulighed for at skræddersy en løsning, der føles retfærdig for jer begge. For at være gyldig skal aftalen oprettes i en ægtepagt og tinglyses.
Når I bliver gift, så får I automatisk formuefællesskab. Det betyder, at I har delingsformue, og som ægtefæller derfor skal dele jeres samlede formue (respektive nettoformuer) ligeligt mellem jer uanset ægteskabet ophører ved død, skilismisse eller separation. Dette sker dog med den forudsætning, at bodelene er positive, da negativ nettobodel ikke deles.
Formuefællesskabet omfatter både det, I hver især ejede før ægteskabet, og det I løbende opbygger undervejs. Men selvom der er formuefællesskab, ejer I fortsat jeres egne aktiver hver for sig og kan som udgangspunkt frit disponere over dem. I hæfter også individuelt for jeres egen gæld, medmindre I har optaget gæld sammen, eller der gælder særlige regler, f.eks. i forhold til fælles bolig.
Når ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død, bliver jeres formuer gjort op. Her opgøres værdien af jeres aktiver og gæld, og eventuelle positive formuer deles ligeligt, mens negativ formue ikke indgår i delingen.
Hvis I ønsker en anden ordning end formuefællesskab, kan I oprette en ægtepagt, hvor I aftaler særeje for hele eller dele af jeres formue. En sådan aftale kan indgås både før og efter, at I er blevet gift.
Særeje er en aftale mellem ægtefæller om, at formuen ikke skal indgå i en ligedeling, hvis ægteskabet ophører ved skilsmisse eller død. Uden en sådan aftale er udgangspunktet formuefællesskab, hvor værdier som hovedregel deles ligeligt mellem jer.
For at særeje er gyldigt, skal det fastlægges i en ægtepagt, som normalt skal tinglyses. Aftalen kan omfatte enten hele formuen eller udvalgte aktiver, og det er vigtigt at vælge den rette type særeje, da reglerne kan variere afhængigt af, om der er tale om skilsmisse eller dødsfald.
Når I overvejer særeje, er det vigtigt at tage stilling til, om aftalen skal gælde hele jeres formue, eller om den kun skal omfatte enkelte aktiver.
Selvom loven sætter nogle rammer, er der stor mulighed for at sammensætte særejet, så det passer til jeres konkrete ønsker og behov – både hvad angår hvilke aktiver, der skal undtages, og hvordan aftalen skal fungere over tid.
Hvis I vælger, at alt skal være særeje, betyder det, at hver ægtefælle beholder ejerskabet over sine værdier – både det, man allerede ejer, og det, man erhverver i fremtiden. Ofte den mest anvendte løsning.
Alternativt kan særejet begrænses til bestemte aktiver eller værdier. Man kan også lade alt, man ejer på tidspunktet for ægteskabets indgåelse være særeje, mens fremtidige erhvervelser fortsat indgår i formuefællesskabet.
Herudover kan man også gøre særejet tidsbegrænset eller gradvist aftrappes over en aftalt periode, fx 20–30 år.
Man kan eksempelvis tilsvarende gøre:
Der findes kort sagt tre former for særeje i Danmark, hvor ægtefællebegunstigende særeje må anses som den mest udbredte i praksis.
Den store forskel ses ved dødsfald, da alle særejeformerne ikke deles ved skilsmisse og separation.
Fuldstændigt særeje betyder, at hver ægtefælles formue holdes helt adskilt og ikke deles ved skilsmisse, separation eller dødsfald. Hver part beholder altså sine egne aktiver, uanset hvordan ægteskabet ophører.
Skilsmissesæreje betyder, at formuen holdes uden for deling, hvis I bliver skilt eller separeret. Men ved dødsfald ophører skilsmissesærejet og formuen behandles i stedet som delingsformue. Det betyder, at der skal ske en ligelig deling mellem længstlevende og arvinger, hvis en af jer går bort, eller længstlevende vælger at sidde i uskiftet bo.
Man anbefaler derfor ofte at overveje kombinationssæreje, som giver en mere balanceret beskyttelse både ved skilsmisse og ved dødsfald.
Kombinationssæreje er den mest anvendte form for særeje - særligt ægtefællebegunstigende kombinationssæreje.
Ved kombinationssæreje indgår fordelene fra både fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje.
Ægtefællebegunstigende kombinationssæreje
Den mest almindelige og udbredte form er ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, hvor den længstlevende prioriteres økonomisk.
Ved skilsmisse forbliver formuen særeje og deles ikke, mens ved dødsfald behandles afdødes formue som delingsformue, der deles med den længstlevende og eventuelle arvinger, mens længstlevendes særeje bliver til fuldstændigt særeje, og dermed ikke berøres og dermed beskyttes mod deling. På denne måde beskytter man mod ulempen ved skilsmissesærejet ovenfor.
Arvebegunstigende kombinationssæreje
Denne variant kan være relevant, hvis man ønsker at tilgodese sine egne særbørn i stedet for længstlevende ægtefælle. Her kan den ægtefælle, som har børn fra tidligere forhold, få fuldstændigt særeje. Men ønsker I en anden fordeling eller sikre at særbørn arver på lige fod uanset hvem der dør først, anbefaler vi, at I opretter et testamente.
En ægtepagt om sumsæreje giver jer mulighed for at undtage et bestemt beløb eller en specifik værdi af jeres aktiver fra deling, hvis ægteskabet skulle ophøre. Resten af formuen indgår stadig i delingsformuen og fordeles ligeligt mellem jer.
Sumsæreje tilpasses samtidig forskellige typer af særeje, herunder fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje eller kombinationssæreje, alt efter hvad der passer til jeres situation.
Denne løsning kan bruges til at beskytte formue, som I havde før ægteskabet, eller værdifulde aktiver som arv, en virksomhed eller andre ting, der har særlig betydning. På den måde skaber I klarhed om, hvilken del af formuen I hver især kan beholde ved skilsmisse, mens resten deles som normalt.
Omvendt til sumsæreje kan man også gøre det modsatte: lade hele formuen være særeje, men fastsætte, at et bestemt beløb skal indgå i delingsformuen. Dette kaldes sumdeling og giver en fleksibel måde at fordele økonomien på ved ægteskabets ophør.
Mange forbinder en ægtepagt primært med skilsmisse, men har lige så stor betydning ved dødsfald. Derfor er det vigtigt at overveje, hvad der skal ske med formuen, hvis en af jer dør. Valget mellem fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje har stor betydning i denne situation, og i mange tilfælde er kombinationssæreje den mest fleksible løsning, da den giver mulighed for både at beskytte hinanden økonomisk og samtidig sikre arvinger.
Hvornår kombinationssæreje typisk er bedst:
Hvornår fuldstændigt særeje typisk er bedst:
Du laver særeje ved at oprette en ægtepagt, som skal tinglyses i personbogen for at være gyldig. I den forbindelse betaler man en tinglysningsafgift på 1.850 kr.(pr. 1. januar 2026) som går direkte til tinglysningsretten.
Ægtepagten kan laves både før eller efter ægteskabets indgåelse.
Du kan også lave arv og gaver til særeje - her henviser vi dog til et andet blogindlæg "Hvad kan være særeje?".
Som nævnt tidligere vil det tilsvarende være relevant at oprette et testamente - især også, hvis ét af de ovenstående forhold gør sig gældende. Ægtepagtens regler om særeje styrer kun delingen af formuen mellem ægtefællerne – hvordan arven fordeles til børn eller andre arvinger afgøres af arveloven eller et testamente.
Hos JULIAN JENSEN ADVOKAT tilbyder vi landsdækkende advokatrådgivning, og står vi klar til at hjælpe, hvis du ønsker vores bistand i forbindelse med oprettelse af jeres ægtepagt
Kontakt os på +45 27280151 eller jj@julianjensenadvokat.dk for at høre nærmere.
Du er også velkommen til at tage kontakt, uanset om dine spørgsmål vedrører andet.
Svar på det der bekymrer dig mest.
