Hvad er en refusionsopgørelse? Guide til boligkøb og boligoverdragelse

Af
Julian Jensen / Advokat
March 14, 2026
5 min læsetid
Find os på:
Din ansvarlig advokat
Julian Jensen
Advokat
Start din sag i trygge hænder
Tak for tilmeldingen, vi ses snart
Der gik noget galt, prøv igen senere

Når en bolig skifter ejer, skal udgifter til blandt andet ejendomsskat, vand, varme og fællesudgifter fordeles korrekt mellem køber og sælger. Her kommer en refusionsopgørelse ind i billedet. En refusionsopgørelse er en økonomisk opgørelse, der sikrer, at begge parter kun betaler deres del af boligudgifterne frem til og efter overtagelsesdatoen. Den udarbejdes typisk i forbindelse med bolighandler og sørger for en fair fordeling af udgifter mellem køber og sælger.

Hvad er en refusionsopgørelse?

En refusionsopgørelse er en økonomisk opgørelse, der bruges ved køb og salg af fast ejendom. Den viser, hvordan udgifter og eventuelle forudbetalinger for en bolig skal fordeles mellem køber og sælger.

Formålet er at sikre, at ingen af parterne betaler for mere end den periode, de ejer boligen. Hvis sælger for eksempel allerede har betalt ejendomsskat for resten af året, skal køber refundere sin del fra overtagelsesdatoen.

Refusionsopgørelsen er derfor en vigtig del af bolighandlen og fungerer som en slags afregning mellem køber og sælger.

Hvorfor laver man en refusionsopgørelse?

En refusionsopgørelse laves for at sikre en retfærdig fordeling af udgifter. Mange boligudgifter betales forud – eksempelvis ejendomsskat eller fællesudgifter – og derfor skal disse beløb fordeles mellem parterne.

Uden en refusionsopgørelse ville sælger ofte ende med at betale for udgifter efter overtagelsen, eller køber ville betale for perioder, hvor de endnu ikke ejede boligen.

Hvornår udarbejdes den?

Refusionsopgørelsen udarbejdes typisk efter overtagelsesdatoen, når alle relevante oplysninger om udgifter og betalinger er kendt. Det sikrer, at opgørelsen bliver så præcis som muligt.

Hvornår bruges en refusionsopgørelse?

En refusionsopgørelse bruges i forbindelse med køb og salg af fast ejendom, og den indgår som en del af den økonomiske afslutning på bolighandlen.

Den bruges typisk i følgende situationer:

  • Efter købsaftalen er underskrevet
  • Omkring eller efter overtagelsesdatoen
  • Når alle boligudgifter skal fordeles mellem køber og sælger

Refusionsopgørelsen sørger for, at økonomien bliver korrekt afregnet mellem parterne.

Refusionsopgørelse i forbindelse med boligkøb

Når du køber bolig, vil refusionsopgørelsen vise, hvilke udgifter du skal betale fra overtagelsesdatoen. Samtidig vil den vise, hvilke beløb sælger eventuelt skal have tilbagebetalt.

Hvad indeholder en refusionsopgørelse?

En refusionsopgørelse indeholder typisk en række faste udgifter, som skal fordeles mellem køber og sælger.

En refusionsopgørelse indeholder typisk:

  • Ejendomsskat
  • Grundejerforeningskontingent
  • Vandforbrug
  • Varmeudgifter
  • Husforsikring
  • Fællesudgifter (ved ejerlejligheder)
  • Overtagelsesdato
  • Beløb som køber skal betale eller modtage

Alle disse poster bliver beregnet i forhold til, hvornår ejendommen skifter ejer.

Hvem laver refusionsopgørelsen?

Refusionsopgørelsen kan udarbejdes af flere forskellige aktører i bolighandlen.

Typisk er det:

  • Ejendomsmægleren
  • En boligadvokat
  • En administrator (ved ejerforeninger)
  • Banken eller en juridisk rådgiver

I mange bolighandler er det ejendomsmægleren eller en advokat, der udarbejder opgørelsen.

Hvem har ansvaret?

Selvom en professionel ofte udarbejder refusionsopgørelsen, er det stadig vigtigt, at både køber og sælger gennemgår den. Begge parter bør sikre sig, at tallene er korrekte, og at alle udgifter er medtaget.

Hvordan fungerer en refusionsopgørelse?

En refusionsopgørelse fungerer ved at fordele boligudgifter mellem køber og sælger baseret på overtagelsesdatoen.

Det betyder typisk:

  • Køber betaler sin andel af udgifterne fra overtagelsesdatoen
  • Sælger får refunderet udgifter, som allerede er betalt på forhånd
  • Udgifter fordeles proportionalt mellem parterne

Hvis sælger eksempelvis har betalt ejendomsskat for et helt år, men boligen overtages midt på året, skal køber betale sin del tilbage til sælger.

Hvad skal køber betale i refusionsopgørelsen?

Som køber vil du typisk skulle betale din del af udgifterne fra overtagelsesdatoen.

Det kan for eksempel være:

  • Ejendomsskat
  • Fællesudgifter
  • Grundejerforening
  • Forsikringer
  • Vand og varme

Hvis sælger allerede har betalt disse udgifter, skal køber refundere den relevante del.

Hvad skal sælger betale eller modtage?

Sælger vil typisk modtage betaling for udgifter, der er betalt forud.

Det kan være:

  • Ejendomsskat betalt for resten af året
  • Fællesudgifter
  • Forsikringer

I nogle tilfælde kan sælger også skulle betale tilbage, hvis der er udgifter, der først opgøres efter overtagelsen.

Hvornår betales refusionsopgørelsen?

Refusionsopgørelsen bliver normalt betalt efter overtagelsen af boligen.

Tidsrammen kan variere, men ofte sker det inden for få uger efter overtagelsesdatoen.

Betalingen foregår typisk via:

  • banken
  • en advokat
  • eller via ejendomsmægleren

Når opgørelsen er godkendt af begge parter, gennemføres betalingen.

Er refusionsopgørelse obligatorisk?

En refusionsopgørelse er ikke altid et direkte juridisk krav, men den er i praksis næsten altid nødvendig ved bolighandler.

Den sikrer en korrekt økonomisk afregning mellem køber og sælger og er derfor en standarddel af de fleste bolighandler i Danmark.

Typiske fejl man skal undgå

Fejl 1: Misforstå beløbene

En af de mest almindelige fejl er at misforstå, hvad de enkelte poster dækker over. Det kan føre til uenighed mellem køber og sælger.

Fejl 2: Ikke at gennemgå opgørelsen

Det er vigtigt at læse refusionsopgørelsen grundigt. Selvom den er udarbejdet af en professionel, kan der stadig opstå fejl.

Fejl 3: Manglende betaling

Hvis refusionsopgørelsen ikke betales til tiden, kan det skabe konflikter mellem parterne.