Forsikringsvilkår, tilsyn, klage og regler om hvidvask

Oplysninger om Julian Jensen Advokat (forsikringsvilkår)

Alle advokater og advokatfuldmægtige hos Julian Jensen Advokat er omfattet af firmaets ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos DDD. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed udøvet af JULIAN JENSEN ADVOKAT uanset, hvor advokatvirksomheden udøves.

JULIAN JENSEN ADVOKAT er ansvarlig for den leverede rådgivning i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

JULIAN JENSEN ADVOKAT er ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image m.v.

JULIAN JENSEN ADVOKAT anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting, medmindre dette aftales med klienten.

Tilsyn

Advokaterne hos JULIAN JENSEN ADVOKAT er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler. De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.

Klage

I tilfælde af en tvist om salær opkrævet af Julian Jensen Advokat, kan klienten klage over salærets størrelse til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K, www.advokatnaevnet.dk.

Advokatnævnet har også kompetence til at behandle adfærdsklager over advokater.

Regler om hvidvask (§16 underretning)

Som advokatkontor er vi omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme og vi har derfor pligt til at indhente klienters identitetsoplysninger, iht. hvidvaskloven § 1, stk. 1, nr. 14 og § 11, hvorfor vi ved oprettelsen af sager indhenter klienters navn, adresse og CPR- eller CVR-nr. For selskabers vedkommende skal der derudover foreligge oplysninger og dokumentation for reelle ejerforhold.

Inden etablering af en forretningsforbindelse med eller gennemførelse af en enkeltstående transaktion for fysiske personer skal JULIAN JENSEN ADVOKAT informere klienterne om de regler, der gælder for behandling af personoplysninger, med henblik på forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

Personoplysninger indhentet i henhold til hvidvaskloven eller regler udstedt i medfør heraf må kun behandles med henblik på forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Behandling af disse personoplysninger til andre formål, herunder kommercielle formål, vil ikke finde sted, iht. hvidvaskloven § 16.

Såfremt din sag er omfattet af reglerne i Lov om forebyggelse mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), er jeg som din advokat forpligtet til at sende dig denne orientering samt indhente og opbevare ID-oplysninger om dig. Såfremt jeg måtte få mistanke om, at du er ved at hvidvaske penge eller finansiere terrorisme, er jeg forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet om aktiviteterne samt videregive dine ID oplysninger til Hvidvasksekretariatet. Jeg må ikke orientere dig om, hvorvidt underretning har fundet sted.

Denne er senest ændret den 23. april 2025.