Ugift samlevende uden børn

  • Bor du sammen med din partner uden at være gift, og har I ikke børn, arver dine forældre hele din formue. Hvis dine forældre er døde, arver dine søskende, eller deres børn.
  • Ugifte samlevende arver altså ikke automatisk efter hinanden, og den eneste måde du kan ændre på dette, er ved at oprette et testamente.

Muligheder med et testamente:

  • Det er muligt, at lade din samlever arve alt efter dig, hvis ingen af jer har børn. Det er en betingelse, at man har boet sammen minimum to år på tidspunktet for førstafdødes død. I har dog alligevel mulighed for at oprette et normalt testamente inden eller oprette et udvidet samlevertestamente – kontakt os for at høre nærmere herom
  • Det skal bemærkes, at selvom I har boet sammen i to år så vil I fortsat ikke arve hinanden uden et testamente. Efter arveloven, vil samlevende aldrig arve hinanden uden et testamente – uanset man fx har boet sammen i 30 år
  • I har også mulighed for at bestemme, at arven efter længstlevende skal gå til f.eks. en velgørende organisation, nærtstående venner, religiøse organisationer el.lign
  • Dette kan oprettes ved at skrive til os i kontaktformularen nedenfor eller ringe på tlf.: +45 27 28 01 51. Du kan også skrive en mail på: jj@julianjensenadvokat.dk

Eksempler på ønsker til et udvidet samlevertestamente:

Hvis I ingen børn har:

  • Ønsket om at længstlevende skal arve mest muligt medfører at hele formuen kan testamenteres til længstlevende såfremt afdød ikke har børn.
  • Ønsket om at bestemme hvem der skal arve formuen når begge parter er afgået ved døden. Såfremt dette ikke er bestemt i et testamente, deles arven mellem parternes slægtninge.
  • Ønsket om, hvem der skal arve, hvis I senere får børn – længstlevende kan her indsættes til at arve mest muligt, som vil være 7/8 af arven – se evt. nærmere under ”Ugifte samlevende med barn

Få løst din sag med professionel advokatbistand

Ring og få en uforpligtende samtale eller send os en besked.

Julian Jensen Advokat er et advokatkontor, der lægger stor vægt på tryghed, gennemsigtighed og tilfredse kunder.

Som advokater er vi, modsat jurister og andre juridiske rådgivere, underlagt nogle særlige lovmæssige krav om forsikring og ansvar. Dette giver dig som kunde en sikkerhed.

Det er en sikkerhed, du vælger til, når du vælger at bruge en advokat frem for andre typer af juridisk rådgivning. Advokatrådet holder tilsyn med alle advokater, og sikrer en høj faglig standard.

Advokater hos Julian Jensen Advokat er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet.

Kontakt os

Ring til os på telefon 27280151 – eller udfyld formularen med en kort besked, og vi vender tilbage hurtigst muligt.